Psykolog Louise Hollier Bodal

Autoriseret klinisk psykolog med praksisuddannelse

Professionel, nærværende og effektiv terapi i København, centralt på Østerbro med mulighed for tilskud og forsikring

Her får du effektiv og nænsom psykologhjælp til angst, stress, lavt selvværd, depression og OCD i trygge og rolige rammer

Føler du dig låst fast i dine tanker eller følelser?

Måske kæmper du med angst, stress, nedtrykthed eller tankemylder, der stjæler din energi og overskud. Måske mærker du en uro i kroppen, har svært ved at sove eller føler dig aldrig helt god nok – selv når du gør alt, du kan.

Det kan også være at din overtænkning gør det svært at tage beslutninger eller slider på dine relationer; at jalousi, selvkritiske tanker eller endeløse ritualer begrænser og tynger dig, og gør det svært at hvile i dig selv og nyde dit liv.

Hos mig møder du et trygt rum, hvor vi sammen udforsker, hvordan dine tanker og følelser fungerer – og hvordan du kan få friheden til at leve et liv, hvor dine problemer ikke styrer dig.



Sådan hjælper jeg dig

Nærvær & nysgerrighed

Jeg skaber et trygt rum, hvor der er plads til at åbne op, gå på opdagelse og bryde med usunde tankevaner, der fastholder dig i dine problemer


Skræddersyet forløb

Jeg tilpasser min terapi, sådan at den til enhver tid møder dine individuelle behov og støtter op om din positive udvikling

Støtte og vejledning

Jeg guider dig til at kunne skrue ned for bekymringer, overtænkning og evige analyser og skrue op for nærvær, livsglæde og trivsel


Evidensbaserede værktøjer, der virker

Jeg bruger metakognitiv terapi til din behandling, så du ved, at effekten er undersøgt, afprøvet og valideret via videnskabelig forskning


Varig forandring

Jeg tilbyder dig effektive redskaber til at skabe en vedvarende positiv forandring i dit liv

Fremtidssikring

Jeg sørger for at du bliver ordentligt udrustet med dine nye værktøjer, sådan at du også i fremtiden selvstændigt kan tackle svære situationer, angst, negative tanker, ubehag m.v.

Lange analyser, få løsninger

Måske har der været lange perioder, hvor al energien er gået til at forstå, hvorfor tingene bliver ved med at gentage sig. Tankerne har kredset om gamle oplevelser, relationer og situationer, og der er blevet analyseret, vendt og drejet, indtil mønstrene står helt tydeligt. Alligevel føles det, som om noget mangler.

For selvom der er en klar bevidsthed om, hvordan det går galt, kan det være svært at omsætte den forståelse til reel forandring i hverdagen. De samme reaktioner dukker op, de samme følelser tager over, og de samme dynamikker viser sig igen og igen, også når intentionen er at gøre noget andet.

Hos mig bliver du udrustet med konkrete redskaber, støtte og nye måder at handle på, så gamle mønstre ikke længere styrer automatisk. Vi mødes i et trygt rum, hvor indsigter ikke kun bliver til tanker, men langsomt forankres som nye erfaringer, nye valg og nye veje at gå.

Dit mentale helbred i trygge og profesionelle hænder


Jeg er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet, autoriseret ved psykolognævnet og arbejder som psykolog og konsulent. Jeg har specialiseret mig i metakognitiv terapi – en evidensbaseret, nænsom, men yderst effektiv metode til at blive fri fra blandt andet angst, stress, depression og lavt selvværd.

Metoden er dokumenteret til at skabe hurtige og varige resultater ved at ændre den måde, du forholder dig til dine tanker på – uden lange forløb eller tunge analyser af fortiden.

Det er min fornemmeste opgave at skabe de bedst mulige rammer for dit mentale helbred og hjælpe dig godt videre. Jeg møder dig altid med empati, faglighed og et stærkt fokus på at finde løsninger, der virker for netop dig.

Andre oplever

Jeg kom til Louise med præstationsangst og tankemylder. Hun tog imod mig med en mildhed og åbenhed, der gjorde, at jeg fra starten følte mig tryg. Hun er meget forstående og samtidig utrolig løsningsorienteret.
                                                 
                       Maya, 25
Forløbet har været trygt og virkelig givende. Jeg føler, at jeg har fået konkrete redskaber til at håndtere de konkrete problemer jeg startede med, men samtidig redskaber, jeg kan bruge i mange andre situationer fremover.
                                                                                  Signe, 27
I forløbet hos Louise har jeg haft en grundlæggende fornemmelse af at blive mødt i øjenhøjde, samtidig med at få foræret en række værktøjer. Jeg har nu rejst med fly for første gang i 4 år, og lever i dag en langt mere bekymringsfri tilværelse. Det har i høj grad været et livsforandrende forløb for mig.
                                                                       
Anders, 31

Psykolog til voksne, unge og børn

Læs mere om hvordan jeg kan hjælpe dig

Terapi mod angst, stress og lavt selvværd

Livet kan gøre ondt på forskellige måder. Jeg hjælper dig, som mistrives svære tanker og tunge følelser, så du kan leve dit liv med større ro og frihed

Kort ventetid

Når man har brug for hjælp, har man ikke brug for lange ventelister. Hos mig får du terapi uden ventetid

Skræddersyet forløb

Jeg møder dig dér, hvor du er, og sørger for at tilpasse terapien løbende, så den til enhver tid er relevant og brugbar for din situation

Hvordan foregår det?

  1. Book en første samtale – vi lærer hinanden at kende og lægger en klar og struktureret plan for dit forløb

  2. Kortlægning af dine tanker og mønstre – vi identificerer, hvad der holder dine problemer i gang.

  3. Nye strategier og redskaber – du lærer at slippe uhjælpsomme tanker og håndtere svære følelser mere fleksibelt.

  4. Varig forandring – målet er, at du selv kan stå stærkt og fri i hverdagen – uden at være afhængig af terapi i længden.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Jeg ved at man kan have mange spørgsmål før man starter i et terapiforløb. Her kan du finde svar på dem, jeg får flest af.

Hvad kan jeg tale med en psykolog om?

Du kan tale med din psykolog om lige præcis dét, der fylder i din hverdag. Ingen problemer er for store, for små eller for skamfulde - din psykolog har med garanti hørt det hele før

Nogle oplever at have meget på hjerte, og vide nøjagtigt hvad de ønsker at tale om, mens andre foretrækker at finde ud af det sammen med deres psykolog

Uanset hvordan du har det, skal du aldrig føle at du er nødt til at forberede dig på forhånd af vores session - du kan trygt lægge det ansvar over til mig, så vi sammen kan finde ud af hvad der er meningsfuldt

Hvor mange sessioner skal jeg bruge?

Mange oplever markant bedring allerede efter 4–6 sessioner. Et forløbs varighed er individuelt, men ligger typisk omkring 6-12 sessioner

Skal vi tale om hele min fortid?

Nej - ikke medmindre du selv har et stort behov. Mit fokus vil altid være rettet mod at arbejde med her og nu og på at skabe forandring fremadrettet.

Er det, jeg fortæller, fortroligt?

Ja, jeg har tavshedspligt, og det betyder at alt hvad du deler, er 100 % fortroligt og underlagt psykologloven.

Do you offer therapy in English?

I speak English fluently. You are more than welcome to book a session even though you're not a native danish speaker

Tilbyder du online terapi?

Ja, du kan vælge både fysisk fremmøde og online samtaler.

Fik du ikke svar på dine spørgsmål?

Send det ind her, så hører du fra mig hurtigst muligt.

Tag det første skridt i dag

Du behøver ikke vide præcis, hvad du har brug for – vi finder vejen sammen.

Vil du høre mere om hvordan jeg kan hjælpe i din situation? 

Udfyld kontaktformularen og jeg kontakter dig til en uforpligtende samtale